4. maj 2015

En plet på lædersofaen fra acetone

En af mine kunder havde for nyligt fået renoveret deres læderstue. De var de meget glade for.
En aften sad fruen i huset så og tog neglelak af med acetone i sofaen. Ups!
Acetone er det hårdeste rensemiddel man overhoved kan anvende. Det tager ALT. Og det gjorde det så. Det blev kun en plet i sofaen, men til gengæld var den meget synlig, da den jo tog al farven på det sted hvor det ramte.
Hvad gør man så? Desværre er der kun en ting at gøre, og det er at genindfarve det sted på sofaen hvor acetonen ramte.
Sofaen er som ny igen, men det var da virkelig ærgerligt at skulle have hynden indfarvet på ny. Så min anbefaling her vil være - Lad være med at sidde i din lædersofa eller læderstol og anvende acetone eller neglelakfjerner. Der er ikke nogen muligheder for at få pletten væk andet end genindfarvning af lædermøblet.

Er lædermøblet sort kan man købe Color Line Pigmented sort i min webshop og genindfarve selv. Men er det en brun eller anden farve, skal farven blandes manuelt for at ramme præcist, og det kan man ikke gøre selv, så der skal møblet eller hynden forbi mit værksted.
Så det billigste er altså bare at lade acetone og lædermøbler være langt fra hinanden.
Hilsen
Rene Nielsen
Lædersnedkeren

30. marts 2015

læderpleje hjælp





Pleje af læder er altså en god ting.
På det billede herover er hynden blevet renset med sæbespåner, og efterfølgende ikke fået læderpleje. Det giver sådan en papagtig overflade som desværre revner i løbet af kort tid. Det er uanset hvor god kvalitet læderet er.
Derfor vil jeg anbefale man anvender et rensemiddel først og derefter plejemiddel. Jeg vil foreslå I bruger det kit der hedder Leather Protection and Cleaning. Det indeholder en Soft Cleaner på 150 ml og et læderpleje midde på 150 ml. Nok til en sofa og lidt til.

Jeg så et fjernssynsprogram om designer møbler, hvor der var en "ekspert" som fortalte at man bare skulle rense i sæbespåner. JA, det kan man godt, men ALDRIG uden at anvende et plejemiddel bagefter. OG igen det er virkelig hård kost for læderet.

Nå, men god fornøjelse med plejen, og husk I kan altid skrive for gode råd.

24. februar 2014

Plejemidler til læder

Når man ønsker at pleje sit lædermøbel er det en god ide at anvende et middel der er lige så tyndt som vand. På den måde trænger midlet godt ind i læderet og både pleje og beskyttelse.
Jeg kan derfor anbefale at anvende leather protection creme. Det er et plejemiddel som både plejer og beskytter. Det er mælkeagtigt og meget tyndt.
Smør det på om aftenen med en god klud i et TYNDT lag, og så er møblet klar til brug næste dag.
Anvendes dette jævnligt er læderet beskyttet mod pletter og endvidere giver det den nødvendige pleje til at læderet ikke krakelere eller tørre ud.
Faktisk syntes jeg det er en god investering. Det kan købes på min hjemmeside, og koster 175 kr for 250 ml. Der er til 2-3 gange til en sofa.
Bare et godt råd.