13. juni 2015

Rensning af læder, f.eks. lædertasker eller lædersko og læderstøvler

Jeg havde en kunde som kontaktede mig vedr. rensning af læder. I dette tilfælde var det så en lædertaske, hvor den var blevet nusset, lidt pletter og trængte vist til en kærlig hånd. Men da hun var meget glad for tasken, ville hun gerne "redde" den.

Jeg anbefalede hende at anvende det sæt, hvor man har servietter med både renseprodukt og plejecreme i. Det hedder "Leather Care Kit"
Prøv at se det her  http://www.laedersnedkeren.dk/rengoring-af-laeder.html

Det er super nemt at anvende. Først tager man en serviet med rense produktet på, tørrer godt af i alle hjørner og kanter. Derefter venter man til det er tørt. Måske skal man igennem et par gange.

Når det så er helt tørt anvender man servietterne med plejemiddel på.

Hun var mega glad og hendes taske blev flot. Det er da rart, at man dermed har sparet hende for indkøb af en ny taske - tænker jeg.

Men man kan også anvende de her servietter til lædersko eller læderstøvler.

Grunden til, at jeg lige ville skrive det her var, at jeg jo altid taler om møbler, men faktisk har jeg jo mange forskellige spørgsmål om læder. Og da jeg syntes læder ofte bliver flottere med årene, hvis det holdes ordentligt, gælder det jo også tasker som møbler.



Venlig hilsen
Rene/ Lædersnedkeren

4. maj 2015

En plet på lædersofaen fra acetone

En af mine kunder havde for nyligt fået renoveret deres læderstue. De var de meget glade for.
En aften sad fruen i huset så og tog neglelak af med acetone i sofaen. Ups!
Acetone er det hårdeste rensemiddel man overhoved kan anvende. Det tager ALT. Og det gjorde det så. Det blev kun en plet i sofaen, men til gengæld var den meget synlig, da den jo tog al farven på det sted hvor det ramte.
Hvad gør man så? Desværre er der kun en ting at gøre, og det er at genindfarve det sted på sofaen hvor acetonen ramte.
Sofaen er som ny igen, men det var da virkelig ærgerligt at skulle have hynden indfarvet på ny. Så min anbefaling her vil være - Lad være med at sidde i din lædersofa eller læderstol og anvende acetone eller neglelakfjerner. Der er ikke nogen muligheder for at få pletten væk andet end genindfarvning af lædermøblet.

Er lædermøblet sort kan man købe Color Line Pigmented sort i min webshop og genindfarve selv. Men er det en brun eller anden farve, skal farven blandes manuelt for at ramme præcist, og det kan man ikke gøre selv, så der skal møblet eller hynden forbi mit værksted.
Så det billigste er altså bare at lade acetone og lædermøbler være langt fra hinanden.
Hilsen
Rene Nielsen
Lædersnedkeren

30. marts 2015

læderpleje hjælp





Pleje af læder er altså en god ting.
På det billede herover er hynden blevet renset med sæbespåner, og efterfølgende ikke fået læderpleje. Det giver sådan en papagtig overflade som desværre revner i løbet af kort tid. Det er uanset hvor god kvalitet læderet er.
Derfor vil jeg anbefale man anvender et rensemiddel først og derefter plejemiddel. Jeg vil foreslå I bruger det kit der hedder Leather Protection and Cleaning. Det indeholder en Soft Cleaner på 150 ml og et læderpleje midde på 150 ml. Nok til en sofa og lidt til.

Jeg så et fjernssynsprogram om designer møbler, hvor der var en "ekspert" som fortalte at man bare skulle rense i sæbespåner. JA, det kan man godt, men ALDRIG uden at anvende et plejemiddel bagefter. OG igen det er virkelig hård kost for læderet.

Nå, men god fornøjelse med plejen, og husk I kan altid skrive for gode råd.